Velkommen i Højgårdskolens SFO
I skoleåret 2025 2026 er der sket ændringer i Højgårdskolens SFO.
I Højgårdskolens SFO er vi blevet sende-fri SFO. Når man er sendefri SFO, ”sender” vi ikke børnene hjem. Vi har før brugt 2-3 personaler på at lede efter børn rundt på skolens arealer. Det har givet færre hænder til det store fællesskab i SFO’en og vi synes derfor, at vi har brugt gode personalekræfter forkert.
Du kan i dokumentet ”Sendefri SFO” læse mere om vores tanker.
Vi har ligeledes lukket ned for spilletider i SFO. Vi vil nemlig gerne værne om det analoge fællesskab og den gode leg, hvor børnene er sammen og lærer at interagere med hinanden.
Vi har gennem længere tid arbejdet med digital dannelse på Højgårdskolen. Vi har haft besøg af SSP-konsulent i Herning kommune Alexander Georgsen til en aften på skolen, som var for forældre, skolebestyrelsen og hele personalet. Aftenen med Alexander gav os et meget interessant blik ind i, hvad Ipad og andre digitale Devices’ kan gøre ved os og vores børn.
Flere har sikker oplevet at sidde og 'zappe rundt' på Ipad eller telefon eller blive fanget af et spil, mens børnene prøver at få vores opmærksomhed. Vi bliver kaldet på eller rykket i armen af vores barn, fordi de vil have vores nærvær. Oplevelsen af, at Ipad og telefon tager fokus på den gode leg, vil vi gerne at vores SFO-børn er foruden, så børnene kan lege sammen og finde på sjove aktiviteter imens de er i SFO. Du kan læse mere i dokumentet ”Digital dannelse Højgårdskolen 230325”. Den ligger på hjemmesiden under ”Om skolen” https://hoejgaardskolen.aula.dk/digital-trivsel
Højgårdskolens SFO er for alle fra 0.-4. årgang.
Dags-strukturen i SFO’en er:
13.00-13.15 Samling
13.15-15.45/16.00 Aktiviteter
15.45/16.00-16.45 Nærvær, spil og hygge.
Vi ønsker at give et bredt udvalg af aktiviteter for alle, dog har vi en daglig VIP-aktivitet kun for 3.-4. årgang. Det er vigtigt for os, at de har mulighed for at trække sig, eller være med i en aktivitet, som de selv har været med til at beslutte. Derfor har vi også jævnligt børnemøder, således børnene får indflydelse på aktiviteter i SFO’en. Jævnligt i løbet af året tilbydes 3.-4 årgang at komme til aftenklub, hvor der vil være hygge og nærvær og måske endda en aktivitet.
Den forældrebetalte mad- og frugtordning kaldes nu Caféen. Caféen foregår i madkundskab, hvor børnene sidder ned, mens de spiser, for at skabe hygge og nærvær omkring mad og frugtsituationen.
Du kan læse mere om det i det vedhæftede dokument ”Café i SFO-tid”.
Vi glæder os til at se DIT barn i SFO’en.
Med venlig hilsen
Ledelsen i SFO’en